Menneskelige forstyrrelsers effekt på musvitters yngle-success i levende hegn

Fugle der yngler i levende hegn kan være følsomme over for færdsel langs hegnene. Denne undersøgelse viser at musvitunger har en forhøjet døde-lighed hvis reden er placeret tæt på trafikeret vej.

Af Thomas Eske Holm & Peter Lange, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, 2007

En øget publikumsfærdsel i det åbne land kan have konsekvenser for den vilde natur. Specielt den del af fuglefaunaen der er tilknyttet levende hegn, kan være følsom over for færdsel om foråret og sommeren hvor fuglene yngler.

Figur 1. Musvitkasse ophængt i et af undersøgelsens levende hegn.

For at undersøge hvor stor effekten af færdsel er på fugles ynglesuccess i levende hegn, er udvik-lingen fulgt i musvitreder i ca. 10 km hegn i Mols Bjerge og ved Kalø Gods. Der blev ophængt en redekasse for hver 50 meter hegn, i alt ca. 200 kasser (Fig. 1). Kasserne blev efterset jævnligt i perioden april-juni i 2006 og 2007, og i de benyttede kasser blev æg og unger talt og registreret.

De undersøgte hegnsstrækninger blev delt op i kategorier med forskellige forstyrrelsesgrader: 1) Uforstyrrede hegn der har været uforstyrrede i en årrække; 2) Uforstyrrede hegn hvor der foretaget eksperimentelle forstyrrelser i perioden april-juni i 2006 og 2007. Her har 1-2 personer færdedes langs hegnene ca. 2 gange dagligt, svarende til hvad man må forvente vil blive et ”normalt” for-styrrelsesniveau, hvis der åbnes op for generel adgang langs de levende hegn; 3) Moderat forstyrrede hegn, dvs. hegn langs især grusveje hvor der foregår langsom biltrafik, dog primært cyklister og gående; 4) Hegn langs asfalteret vej med hurtig biltrafik (60-80 km/t) (Fig. 2).

 

Figur 2. Levende hegn langs asfalteret vej med hurtig biltrafik.

Hurtig trafik giver færre unger

Undersøgelsens resultater viser at musvitterne lægger lige mange æg i reden uanset forstyrrel-sesgrad (Fig. 3). Antallet af udfløjne unger er generelt lavere end antallet af lagte æg, hovedsa-geligt fordi svage individer sorteres fra, og fordi hele kuld går til hvis forældrefuglene dør (Fig. 4).

Figur 3. Gennemsnitligt antal æg sammenlignet med det gennemsnit-lige antal udfløjne unger i hegn med henholdsvis ingen forstyrrelse (1), eksperimentel forstyrrelse (2), moderat forstyrrelse (3) og for-styrrelse med hurtig biltrafik på asfalteret vej (4). De lodrette linier i søjlerne viser 95% konfidensintervaller.

Figur 4a. Musvitunger klar til at flyve fra reden

Figur 4b. Hele kuldet er gået til, sandsynligvis fordi forældrefuglene er døde.

Undersøgelsen viser at der ikke er forskel på an-tallet af udfløjne unger mellem forstyrrelsesgrad 1, 2 og 3. Forstyrrelsesgrad 4 (hurtig biltrafik) giver derimod et signifikant lavere antal udfløjne unger end de andre forstyrrelsesgrader (Fig. 3). Dette underbygges af udflyvningssuccesen, dvs. antallet af udfløjne unger i alt som andel af antal lagte æg (Fig. 5). Kun gennemsnitlig 35 % af ungerne overlever fra æg til voksen fugl når de vokser op langs asfalteret vej, mod mere end 60 % i de andre hegn.

 

Figur 5. Procentvis antal døde kuld sammenlignet med udflyvnings-succesen (antal udfløjne unger i alt som andel af antal lagte æg) i hegn med henholdsvis ingen forstyrrelse (1), eksperimentel forstyr-relse (2), moderat forstyrrelse (3) og forstyrrelse med hurtig biltrafik på asfalteret vej (4). De lodrette linier i søjlerne viser 95% konfiden-sintervaller.

Grunden til den lave udflyvningssucces nær asfal-teret vej er en kulddødelighed på 50 % mod 13-22 % i hegn med mindre forstyrrelse (Fig. 5). At alle unger i et kuld dør skyldes sandsynligvis at en eller begge forældrefugle dør og dermed ikke kan fodre ungerne.

Der er flere hypoteser for hvorfor forældrefuglene dør nær biltrafik. Den ene hypotese er at menneskelig aktivitet tiltrækker opmærksomhed fra forældrefuglene, så de derfor er mindre på vagt over-for rovdyr som eksempelvis spurvehøg. Den mest sandsynlige forklaring er dog, at forældrefuglene bliver ramt af en bil en af de mange gange de krydser vejen i deres søgen efter føde til ungerne.

Kun et problem med biltrafik

Resultaterne viser at det kun er hurtig biltrafik (60-80 km/t) der påvirker musvitters ynglesuc-cess. De andre forstyrrelser, dvs. langsom biltrafik, cyklister og gående på grusvej, samt den eks-perimentelle forstyrrelse med 1-2 fodgængere dagligt, har derimod ingen påviselig effekt på musvitters ynglesuccess i levende hegn.