Effektstudier på biodiversitet - linære habitater

Formål og baggrund

Dette delprojekt har til formål, at undersøge hvorvidt spurvefugle tilknyttet levende hegn, kan være følsomme overfor den forstyrrelse en eventuelt øget færdsel langs sådanne biotoper kan forårsage.

Undersøgelsen udføres i forårs- og sommerperioden, hvor levende hegn er vigtige yngle- og fødesøgningsområder for spurvefugle og hvor fuglene må formodes at være mest følsomme overfor menneskelig forstyrrelse.

I delprojektet undersøges forstyrrelseseffekter i levende hegn og deres konsekvens for:

1.  fuglediversiteten målt på antallet af ynglende arter

2.  tætheden af fugle målt på antallet af individer af de enkelte arter

3.  ynglefugles reproduktion målt på antal æg og unger

4.  forældrefugles fodringsfrekvenser af ungekuld målt på antal flyvninger til og fra reden

Metode

I Mols Bjerge og ved Kalø Gods er der udvalgt levende hegn svarende til en samlet længde på ca. 10 km. De fleste hegn har været uforstyrrede en længere årrække, men der er også valgt hegn som vides at være udsat for daglig trafik fra biler, cyklister og gående.

De uforstyrrede hegn bruges til at lave en eksperimentelle forstyrrelser. I perioden maj-juni 2006 foretages forstyrrelser i den ene halvdel af de uforstyrrede hegn, i den anden halvdel udelades forstyrrelser. I 2007 udføres de samme typer af forstyrrelser i de af hegnene der i 2006 var uforstyrrede. Forstyrrelsen vil være flere 1-2 personers færdsel langs hegnene flere gange daglig, svarende til hvad man må forvente vil blive et ”normalt” forstyrrelsesniveau, hvis der åbnes op for adgang langs levende hegn.

De forstyrrede hegn udvælges for at undersøge, om fuglene over tid er tilvænnet en forstyrrelse (habituering). Disse moniteres i både 2006 og 2007 og sammenlignes med de hegn der i undersøgelsen har været uforstyrrede.

I alle hegn registreres territorier for samtlige ynglefugle. Registreringer foregår i 2006 og 2007 med GPS og digitaliserede feltkort (1:4 000). Hypotesen i disse undersøgelser er, at forstyrrelse over en vis tærskel nedsætter både diversitet og tætheder af fugle.

For at lave en mere dybtgående undersøgelse, der kan indgå i grundlaget for en fremtidig forvaltning, må der redegøres for, hvordan forstyrrelser påvirker ynglefuglene ud over ændringer i diversitet og tæthed. Det formodes, at hvis forstyrrelsen er stor nok, vil effekterne på ynglefugle være mindre kuldstørrelse og større dødelighed gennem tab af ungefodringstid eller opgivelse af rugningen.

Undersøgelse 3 og 4 udføres på musvit. Denne arter kan sikre adgang til et tilstrækkeligt datagrundlag, idet arten er hulrugende og det er derfor muligt at foretage kontrollerede eksperimenter ved hjælp af opsætning af redekasser. Begge arter er naturlige ynglefugle i ældre læhegn, hvor naturlige redehuller forefindes. Redehuller er en begrænsende faktor for mejser og de er derfor meget villige til at gå i redekasser.

Redekasser ophænges i foråret 2005 for hver 50 m i de udvalgte hegn. I 2006 og 2007 registreres redeforsøg, dødelighed samt vægt og kuldstørrelse af æg og unger i samtlige kasser. På udvalgte redekasser påmonteres udstyr til automatisk registrering af fodringsfrekvenser. Parametrene sammenlignes mellem de forstyrrede og uforstyrrede hegn.

I 2006 og 2007 udføres ved udvalgte redekasser forstyrrelsesforsøg der skal vise, 1) hvor lang afstand forstyrrelsen skal være fra reden, og 2) hvor langvarig en forstyrrelse skal være, for at fuglene holdes inde eller ude fra redekasserne i forskellige tidsintervaller. Forsøgene udføres ved ophold ved kasserne på forskellige afstande og forskellige opholdslængder. Den målelige effekt ved dette forsøg er ændringer i fodringsfrekvenser, ungevægt (fitness) og evt. dødelighed. Forsøgene sammenstilles med den effekt der måles ved en ”normal” forstyrrelse.

Delprojektets resultater kan bruges til at bedømme hvorvidt en øget færdsel langs levendehegn har effekt på spurvefugles brug af denne biotoptype som ynglehabitat.